Det var så meningen vi ville det lørdag, men må indrømme at det er mægtig hårdt med 3 små unger at få enderne til at hænge sammen som de helst vil i mit hoved :-). Malthe var vågen det meste af dagen med lidt mavekneb stadig og ville gerne underholdes på armen. Der skete bare hele tiden noget som gjorde man skubbede "ikke nødvendigt - men lækkert" til side til senere.
Søndag skete det så da Merle og Malthe sov middagslur :-)
Morten skulle så hjælpe, men ville meget hellere jeg gjorde det mens han spillede PS3.
Den bedste jordbærtærte Se opskrift her |
Og mums hvor var den lige i øjet!.
Den kage er altså indbegrebet af forår/sommer i vores hjem, og trods den grå og triste vejr dag igår, så var der sommer og sol indenfor.
Det var så meningen at vi ville have været en tur afsted til løkken strand og luftes lidt, men hvor blev tiden lige af?. Måske vi kan det næste weekend istedet, og håbe på lidt solskindsvejr til :-).
Og så er jeg endelig kommet igang med at male spisestuen. Den har fået 1. gang nu, og jeg håber at få givet den en omgang mere inden sengetid :-).
Bare ny maling på de 3 af væggene ser bare hamrende godt ud, og var faktisk utroligt tiltrængt efter et par år som legeværelse nu man kigger nærmere efter ;-).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar