onsdag den 23. maj 2012

En travl dag

Det er ikke meget jeg får lavet i køkkenet for tiden (udover den kage igår til naboen), da jeg endelig er blevet bidt af at komme ud igen. Der er altid noget at give sig til på et nedlagt landbrug :-).

Idag har dog været en dag med mange jern i ilden.

Malthe skulle have sin 3 måneders vaccination idag før middag, så jeg startede dagen ud med at oliere lidt havemøbler.

Vi kørte så afsted og fik de par prik, og nøj så ked den lille fyr blev af begge stik, men blev da glad igen da vi kom ud i bilen, og vi rundede lige af med at handle inde i Hjallerup inden turen gik hjem igen.

Her havde jeg så lidt svært ved at få Malthe til at falde til ro. Tror maven driller ham gevaldig efter et par dage både med modermælk og erstatning. Han tager ikke nok på af mig mere, så nu skal jeg have droslet ned for modermælken og have ham fuldt på flaske, men det forstyrrer jo den bette mave at skal igang med modermælkserstatning. Eller det kan jeg huske med de 2 andre også dengang de skulle på flasken.

Jeg fik ham langt om længe til at sove og hopper i olie-bøtten igen, men så ringer dagplejen midt i det hele at Merle ikke har mere rent tøj, har SÅ tynd mave og at hun er meget ked af det.
Nøj hvor var jeg ked af at skulle have Malthe ud af endnu en søvn idag og nu det endelig var lykkedes at få han til at sove, så heldigvis Lasse kunne kører ned og hente hende og få hende hjem.

Hun virkede nu egentlig frisk nok, men ikke længe efter, så rumlede det, og der blev nok åbnet op for sluserne på den lille stakkels pige. Nu må vi se hvordan natten forløber og om jeg skal holde hende hjemme imorgen. Så kan hun hjælpe mig med at hive ukrudt op ude i gårdspladsen. Jeg ved da ikke hvad der er den ligner efterhånden.

Morten skulle med Julie, en god veninde hjem og lege efter børnehave idag, så ham hentede vi hjem efter aftensmaden, fik snakket om dagen og sendt drengen i bad. Altså så dejlige beskidte børnehavebørn kan blive, og fra nu af kræver det et bad hver dag at få børnene hjem fra institution.

Jeg skulle have været med Gitte ude og ride idag, men kunne godt fornæmme at dagen ikke kom til at hænge sammen med 2 syge børn og 1 barn på lege-besøg, og inden vi fik puttet dem så blev klokken også 20.30. Håber vi snart kan finde en ny dag til en dejlig aftentur på hesteryg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar