onsdag den 21. november 2012

i mellemtiden...

Siden sidste oplæg og til weekendens kager har jeg haft lavet lidt småtting til aftenskaffen. Ikke det vilde, da jeg syntes at de sidste par uger her har været nogle vi har halset afsted med for at forsøge at indhente tid, aftaler osv sov.

Men det er nu ikke en klagesang, for det er da rart at have noget at bruge tiden på, istedet for at sidde hjemme og vente på tiden går...

Små nemme jordbærtærter:

 
Billede: Så er jeg med på instagram bølgen ;)
 
Har længe drømt om at få lavet disse små nemme jordbærtærter, da jeg ikke altid syntes det er sjovt at stå og lave den store jordbærtærte, og disse er ikke ude i noget med at bunden bliver blød, fordi den får nemlig ikke lov at stå til dagen efter :-).
Nøj så gode de var, og super nemme at lave :-). (opskrift kommer senere)

Chokoladedrøm med banan:

 
Jeg blev bare nødt til at prøve denne opskrift, og den skal efter min mening have lov at stå til dagen efter. Den kunne sagtens spises samme aften, men Lasse fik resten med på job fordi den var ikke helt i vores smag, men så kommer manden hjem og siger at den var rigtig god dagen efter :-).
 
 

Søde sprøde monstre:

 
Ja ja, grin bare - Der er ikke meget monstre over disse :-).
Jeg ville have haft lavet pige og drenge monstre her, men kunne godt se at selv om jeg arbejdede hurtigt med massen, så faldt de sammen allerde inden jeg fik dem i ovnen, så jeg skyndte mig bare at sprøjte massen ud på marcipanbundene, og ind i ovnen. Havde ellers en lille drøm om at sætte lidt øjne på, og at de så skulle have form lidt ala en flødebolle, men se hvad det blev til :-).
De smagte..... søde - ALT for søde, så de forsvandt på mystisk vis ;-).
 

Banan/valnødde chokolade muffins med Dr. Oetkers chokolademousse

 
Jeg havde jo helt glemt at prøve Dr. Oetkers Chokolademousse, da jeg for lidt tid siden fik en testpakke... Det er for dårligt af mig, men nu er den forsøgt, og bliver aldrig gentaget, ihvertfald ikke uden lidt forbedringer.
Den var smuk og fin i konsistensen, men den var det mest smagsløse jeg længe har spist :-(.
Var det ikke for chokoladestykkerne i kagerne, så var der ingen smag af chokolade. Ikke engang børnene gad og spise toppen.. De tog pynten, smagte lidt kage og hoppede pænt ned og lege hurtigt igen :-).
 
Så det var lige det jeg nåede nu, skal nemlig ned og hente børn i dagpleje og børnehave nu.
Og så skal vi hjem og have lavet kagen til aftenskaffen færdig :-).
Jeg har nemlig endelig fået taget mig sammen til at lave en "stor" kage til os selv, med hele molevitten :-D.
 
Hyg jer :-)

Velkommen hjem Emma

Søndag skulle vi hente Emma hjem om eftermiddagen, som den sidste ting (af mange) vi skulle nå denne weekend, og jeg er simpelthen så glad for den lille vidunderlige hund :-). Eller ja det er hele huset. Er faktisk overrasket over hvor interesserede børnene er i hende, men hun er også bare en sjov lille størrelse som leger det bedste hun har lært, og næste øjeblik sover meget tungt :-).

Merle og Malthe blev puttet søndag eftermiddag da dagens mange opgaver var overstået, og imens kørte jeg og Morten til Brønderslev efter hende :-).

 
Nøj hvor Morten hyggede sig med at sidde med hende på vej hjem, og han var så dygtig til at sidde og få hende til at slappe af :-)


Åh det lille nus :-). Hun ville helt vildt gerne være tæt og putte den første aften i sit nye hjem. Og vi ville jo selvfølgelig gerne snakke med hende, så jeg pakkede hunde under min kjole, og så faldt hun i søvn :-).

Mandag kørte Emma og jeg i Hjallerup maskinforretning, og hun var selv med inde og vælge seng, halsbånd, foder, legetøj osv osv :-). Og vi fik da også gjort det godt :-).
Nu mangler jeg kun lige en transport taske hun kan være i når vi kører bil, og som hun kan bruge som "sit sikre sted" når vi har hende med i byen :-), for ingen tvivl, hun kommer med alle de steder vi næsten kan tænke os muligt :-).
 
Emma - med bling bling og den bløde (store) seng, trods det var den mindste jeg kunne få :-)

Golf kage

Søndag skulle Lars også fejres med en bette kage i anledning af hans 35 års fødselsdag, og når man kender Lars, så er det mest oplagte jo golf som tema på kagen :).

På grund af en meget presset weekend blev det til denne søde lille kage.
Jeg syntes ikke jeg ramte hovedet på sømmet helt, men kan heller ikke komme i tanke om hvad jeg kunne have gjort anderledes, så må være tilfreds med at modtagerne var meget glade for kagen :-).


 
Kagen består af 3 chokoladebunde med smørcreme imellem hver bund, smurt op med palminsmørcreme og pyntet med fondant.
Som græs brugte jeg en hjemmebikset kokos glasur/smørcreme agtig ting med masser af grøn farve i :).

Scooter kage PGO HOT 50

Trods meget stilhed herinde har der nu faktisk været sket en smule i kage-land :-), men jeg vil starte fra sidste kage og bevæge mig tilbage i tiden som jeg kommer til det.

Men her er lige hurtigt billeder af kagen til Thomas 16 års fødselsdag som skulle fejres i søndags.

 
 
Kagen består af Chokoladebunde og drømmekagebund, med hvid toblernecreme og jordbærmousse.
Smurt op med palminsmørcreme og pyntet med fondant.
 
Ikke den store overraskelse i opskriften ;-), og jeg kom igår aftes i tanke om jeg havde lavet en lille fejl her...!. Thomas ville jo have haft daimcreme istedet for hvid tobleronecreme :-(.
Jeg har dog ikke hørt klager for kagen, men derimod fået ros for smag og design, så helt skidt var det vist ikke, men træls at stå i sin egen verden og ikke lave det ønskede som ønsket...
Beklager meget, og næste gang skal jeg nok være vågen :-).
Tror det måske også kan være fordi folk næsten altid ønsker hvid tobleronecreme med jordbærmousse, men det undskylder nu alligevel ikke min tanketorsk..

fredag den 2. november 2012

Teletubbies kage

Begriber simpelthen ikke hvor tiden svinder hen for mig hele tiden, men i skal da ikke snydes for denne teletubbies kage jeg lavede til sylvester's 1 års fødselsdag i sidste weekend.
 
Har efterfølgende hørt at eftermiddagen gik rigtig godt og hørt at kagen var til at spise :-).
 
Jeg elsker simpelthen at se børn - Ja og voksne også, blive så overrasket over kagerne, og da denne kage kom ud af køleskabet var der ros og glæde.
Og jeg takker mange gange :). Det er altid rart med et skulderklap og rosende ord over det man kaster sin tid over.
 

 











Kagen består af 2 x mudcake, 1 x drømmekage, jordbær mousse og hvid tobleronecreme.
Smurt op med PMC og pyntet med fondant.