søndag den 14. juli 2013

Nu også på Facebook

Jeg må sige jeg er pænt meget imponeret over at se hvor mange der stadig følge min blog, på trods af jeg har flyttet den over til mit eget domæne: 

http://www.enkageiovnen.dk

Tusind tak for du viser din interesse.

Du kan nu også følge mig på facebook - kig endelig forbi og del gerne med dine venner.

https://www.facebook.com/Enkageiovnen.dk


Ha' en rigtig god sommer.

Kærligst Mette

onsdag den 6. februar 2013

Flytter nu til www.enkageiovnen.dk

Flytter til: www.enkageiovnen.dk



Så er jeg igang med min nye hjemmeside (slet ikke som forventet), men nu måtte den altså startes op, og så kan jeg altid ændre på designet med tiden, men mangler stadig et program der kan være med til at gøre det nemmere for en amatør som mig at lave.

Har købt min side hos One.com, og syntes bestemt ikke deres design er meget værd, og meget svært at ændre noget i med min forstand. Uden egentlig at vide en masse om det, men der hvor jeg har kastet al min energi hen på webdesign i 3 uger viser sig at have været total forgæves :-(. 
MEN det skal nok komme - Bliver så pokkers stædig når jeg møder nye udfordringer og vil kæmpe for at nå målet :).

Imens håber jeg at jeg kan byde jer alle velkommen på min nye side og håber i vil være med i løjerne der og følge med:

Kig forbi: www.enkageiovnen.dk

Denne her side vil dog ikke blive lukket ned, for er nu ikke helt overbevist om at jeg skal droppe bloggen, som nu egentlig har ret mange små fordele som fx etiketter og sider i toppen med opskrifter og galleri osv osv, men mon ikke man også kan det på en www ... dk side. Denne blog vil bare ikke blive opdateret lige pt med billeder og opskrifter osv.
Skal ud og have fat på et hæfte eller en bog der kan guide mig lidt i rigtige retning med webdesign??.
Har du evt et forslag til et godt hjælpemiddel/opslagsværk?

tirsdag den 15. januar 2013

Hindbærsnitte x 2

I weekenden lavede jeg hindbærsnitter til den store guldmedalje.
Nøj så gode de blev, og sådan en plade som på billedet blev spist lørdag og søndag.
 
Morten og Merle fik legekammerater hjem på besøg lørdag, og syntes at det var noget tid siden jeg sidst havde lavet en bette kage til børnene, så jeg


tænkte at sådan en snitte kan de fleste klemme ned og holde en bette halvleg, og det eneste der blev sagt ved bordet ud over gnasken og smasken var namme namme namme namme nam!. - Namme namme namme nam! :-D. Og efterfølgende blev mine børn ved at spørge til dem indtil der ikke var flere :).
 

 
Jeg havde fejltolket opskriften, hvor der stod at der blev 6 stk???!?.
Af pladen nedenfor.... ;-)
 
 
 
Nej så jeg lavede jo dobbelt portion, fordi 6 stk var ikke engang nok til 'ridderne om det runde bord'.
Fik så 12-14 pænt store snitter ud af en plade, og ventede så til søndag med at lave den sidste omgang, fordi så kunne vi få med på job til vores søde kollegaer, men nu er det jo så ikke kun 4-5 personer mere, men lige vokset med 10 mere efter jeg startede op efter barsel igen, så det blev nogle sølle stykker, men lille og petit :-).
 
Må på opskriften igen, da jeg ikke tænker på andet, og Morten er også vildt forelsket i dem, og vil meget gerne have en mere ;).
Og sjovt som det er alles yndlingskage på jobbet også :-P.
 
 
Søndag blev det da også til en portion cupcakes med chokolade og valnødder...
Kan godt mærke jeg er startet på job igen og har brug for lidt ekstra af det søde ;).
ELSKER min forbrænding, og er sikker på at min krop ikke fungerer uden en vis mængde søde sager, især når den skal yde lidt ekstra som 37 timer på job, oveni fuldtidsjobbet hjemme :-).

Spiderman cupcakes og batman kage

Axel ville gerne have spiderman cupcakes til hans fødselsdag i børnehaven og en batman kage til familien hjemme senere, så det fik han selvfølgelig :).
 




Vanilie cupcakes med smørcreme som topping og pyntet med fondant låg


Batman kagen består af chokoladekage, drømmekagebund, jordbærmousse og hvid tobleronecreme



Kransekage Nytår 2012

Begav mig ud i en noget større kransekage end jeg "plejer", da vi i år holdt nytårsaften hjemme hos os, og fik 6 dejlige mennesker og deres skønne 3 børn på besøg.
 
Det var en rigtig dejlig aften, og kagen smagte som den skulle over midnat, og var ganske udemærket at gå og nippe til dagen derpå :).
 
Det er første gang jeg laver pynt af chokolade, og det var sådan set nemt nok, det var straks værre da jeg skulle stå og pusle med det skidt ;). Så næste gang, så vil jeg have et isbad ved siden af, så jeg lige hurtigt kan køle fingrene ned inden jeg skal stå med de små chokolader i hånden.




Prinsesse slot

Så blev det også tid til at lave mit første slot, og syntes at jeg slap lidt heldigt fra det :).
 
Isabella blev meget glad for den :). 




Kagen består af mudcake med 1 lag ganache, og smurt op med ganache.
Tårnene er lavet af hjemmelavede romkugler, og hele kagen er betrukket med marcipan, for så blev blandt andet tårnene jo til træstammer :-P.
SUPER lækkert, og tårnene er små kræmmerhuse.

Det var et rigtig skægt projekt, og jeg blev helt bidt af det :). Og kan så kun sige at min prinsesse fik en smule for meget make up på ;-), men ellers syntes jeg at jeg slap nogenlunde fra helheden i kagen :-).


Får efterhånden lidt klager fra mine små poder, som syntes at det er træls at alle de lækre kager ikke altid skal nydes her, så jeg lavede en ekstra halv portion m udcake og ganache og forberedte mig på at lave denne kage til dem, men de måtte altså selv med op og forme deres figurer og trille romkuglerne i krymmel :-). Det var et sjovt projekt, og de fik da selvfølgelig også lidt hjælp, men ellers var det deres kage og valg af pynt :).
Så Merle ville have barbapapa og Morten batman, så det måtte jo blive en Vs. kage :-).

Strikke kage

Denne ellers så lette kage har nok været den sværeste jeg har arbejdet med, og måtte lave 3 kager før den sidste blev tilfredsstillende.
 
Jeg har aldrig før haft problemer med husblas, og ikke forstået hvorfor andre er "bange" for at bruge det, men jeg fik da min sag for, både i abricosmoussen og nougatcremen.
 
Pyha det var tæt på jeg gav op - og det sker yderst yderst sjældent, men 3. gang er altså lykkens gang :).
 
Mine første nøddebunde til afkøling





Siden skulle have været lavet som en kurv, men blev efter meget døje istedet lavet som mursten, men for det ikke skal være løgn, så har jeg altså en flettet brødkurv der lidt ligner de aflange mønster, så den kan vel godt tælles lidt som en kurv ;-).
 
Kagen består af 3 nøddebunde lagt sammen med abricosmousse med chokolade og nougatcreme.