lørdag den 28. april 2012

Projekt drivhus og have

Dagen idag startede med at jeg pakkede alle unger og tog ud og handle mens Lasse fik slået græs, imens vi ventede på mine forældre skulle komme og holde arbejdsdag hos os :-).
Jeg nåede også lige at få støvsuget min bil, som har set meget forfærdelig ud siden jeg fødte Malthe 1 februar grundet tidsmangel til lige det projekt.

Mine forældre, lillebror og hans kæreste kom lidt over middag hvor vi lige fik en bid middagsmad inden vi alle mand gik ud for at komme igang med hver vores planlagte projekter.
Min mor og jeg skulle lave et blomsterbed i haven, så jeg kan få tømt min køkkenhave for midlertidige satte blomster der og snart komme mine grønsager i jorden istedet, mens min far og Lasse skulle igang med at rejse drivhus.

Vi fik lavet bed og kom også et langt stykke med drivhuset, men er langt fra færdig endnu :).

Mit nye blomsterbed i "baghaven"

Hold den der Lasse :-D

Det bliver simpelthen det fedeste drivhus og jeg glæder mig så meget til at få mine planter derud... Men der er nu noget vej endnu før vi har et færdigt hus der.

Onkel Kenneth og hans kæreste Louise var simpelthen de bedste lege kammerater til ungerne idag. De kedte sig ihvertfald ikke på noget tidspunkt. Tak for underholdning af de små :-).

 



Louise var også ude og ride idag, men endte desværre med at blive smidt af. Lidt træls det skete, men endte heldigvis uden skader.

Ungerne ville jo så vanen tro med bedsterne hjem, så da vi var færdige med bed, fik vi lavet kaffe og spist de sidste kager med sorte bønner.
(og de var da bestemt ikke blevet dårligere af lige at stå og samle sig et døgns tid). MUMS måtte vi alle sige ;-).

Vi fik så bestilt pizza til hele flokken, hentet dem, spist og pakket ungerne og sendt bedstemor ud i racerbilen med "sportudstødning" (Lasse´s punto uden bagpot) da deres egen bil var pakket i forvejen med 4 voksne herop. Der røg sørme også lige en kat med hjem i bilen til dem i farten.
Sille og Liv (vores 2 hun katte) er til tider ved at slå hinanden ihjel her hjemme, så en af dem måtte altså finde et andet sted at bo, og vi har tit truet med at de fik Sille med hjem, men idag var Morten helt med på ideen om at Sille skulle med dem ud og kører og hun stod jo lige ved bilen så jeg smed hende ind og lukkede døren, og afsted det gik :-).

Super dejlig dag med familien og tusind mange tak for hjælpen idag.

fredag den 27. april 2012

Sorte bønner i kage

Jeg har idag forsøgt mig med en glutenfri, eller ja helt mel fri opskrift på chokolade cupcakes med sorte bønner :-). JA, sorte bønner..

Min datter skal jo fejre sin 2 års fødselsdag i næste uge i dagplejen nu vores egen dagplejer er raskemeldt igen, så jeg har fundet lidt Glutenfri opskrifter som skulle afprøves inden jeg serverer dem for andre :-).
(Der er et barn som er allergisk for gluten)

Det lyder ikke særlig appetitligt med sorte bønner i en kage, Vel?, men må sige at jeg er meget overrasket til den gode side.
De smager og dufter som alle andre kager, og så er de oven i købet fedtfattige hvis man da går op i det.
Og de ligner jo også almindelige kager :).



Lige kommet ud af ovnen                Pyntet               

Den eneste forskel er at jeg nok ikke lige fik blendet bønnerne 100%, så der er små ujævnheder i dejen, men bestemt ikke noget som gør noget og ikke noget øjet kan se.

Lasse var virkelig også spændt på kagen med sorte bønner, fordi dem som kender ham ved at han kan være en værre kræsen pind (dog i bedring), men de faldt i rigtig god jord både hos mand og børn :-D.

Find opskriften her, og jeg vil virkelig anbefale dig at prøve den.

Louisa Lorang, som er madskribent i blandt andet Femina og til tider med i Go morgen danmark har inspireret mig til at prøve denne opskrift, og hun siger at de holder sig så lækre og svampede i dagevis, så jeg er meget spændt på om mine også arter sig sådan, fordi i en eventuelt presset tid, kunne man jo lave dem en dag i forvejen :-).

Prøv dem og lad gerne hører fra dig om hvad du syntes :-).

torsdag den 26. april 2012

Hvor heldigt...

...var det lige :-).

Jeg har brændt min allerbedste håndmixer af med alt det her laven fondant, enorme mængder kager osv her på det sidste, så jeg sad igår og roddede på nettet efter en ny, men blev forstyrret da min mand kom hjem fra en tur til Løkken hvor han var med arbejdet oppe og kører go-kart, og samtidig vækkede jeg Malthe efter en lur på 6 timer?!?!. Det er første gang han har sovet så længe, men jeg måtte have ham vækket så han kunne lette mig for lidt spændinger :-).

Nå men jeg har så lige været en tur i Brønderslev for at handle en muffinsbageform til mini muffins, og der fandt jeg sørme "ønske" mixeren på tilbud helt tilfældigt :-D. Så jeg har da lige sparet 300,-, eller nu var den i den lovlige pris at anskaffe hvis du spørger Lasse :-D.


Her er så hvad jeg endte ud med at få puttet i posen :-).

Så var jeg også lige inde og handle ind, fordi jeg står og skal til at lave et forsøg med en glutenfri, eller ja helt mel fri muffins. Min datter's dagplejer er nu raskmeldt fra på mandag igen, så Merle skal da også lige fejre hendes 2 års fødselsdag dernede med en lille kage, og der er så en af børnene der har gluten allergi.

Der skal istedet sorte bønner i kagen, så dem skal jeg lige have kogt nu her og så snarest igang med at lave, fordi dem er jeg noget spændt på, men mange skriver at efter de har haft prøvet den opskrift, så vil de nok ikke lave almindelig mere, fordi den bliver simpelthen så svampet og lækker, og kan holde sig sådan et par dage :-). Så det er jeg helt enormt spændt på, og skal nok dele opskriften når den er afprøvet :-).

mandag den 23. april 2012

Siden sidst

Ja der har været noget ro herinde igen nogle dage, men har ikke foretaget mig meget andet end gøre kage klar til vi skulle holde 2 års fødselsdag for Merle med familien lørdag formiddag til et lille morgenbord med efterfølgende kage :-).

Se flere billeder af kagen nederst på dette indlæg

Og hvilken en af slagsen.. Er rigtig glad for resultatet, men det var virkelig også en tidsrøver af sin slags denne gang når man står helt "grøn i faget". Men jeg vil bare have det perfekt og kan ikke nøjes eller for den sags skyld stoppe igen, så fredag aften/ nat kl. 0045 lagde jeg sidste pind fra mig og sagde at nu måtte jeg i seng og vække Malthe så han kunne få sin "nat bajer" inden vi skulle op kl. 0600 igen :).

Lørdag morgen var jeg klar med det sidste på kagen kl. 0945... Og gæsterne kom kl. 1000 ;-). Pyh føj for en kamp, men er heldigvis gift med den mest fantastiske mand der gjorde hjem, bord og børn klar til gæsterne begyndte at komme :-).

Det var en så dejlig dag og Merle fik nogle dejlige gaver. Tak til familien for at ville fejre hende godt.


Ungerne tog så med bedsterne hjem da de skulle med Moster Camilla ud og lukke øko-køerne på græs søndag formiddag, og Lasse og min far kørte i tømmerlasten for at hente tømmer og materialer til mit drivhus på 35 kvm :-D. Det bliver simpelthen SÅ godt at få det færdigt :-).

Søndag var total afslapning, dog med tons af vasketøj, og når tørretumbleren syntes den ville drille, så kom jeg pænt bagud med det, men nu kører det igen og mangler ikke meget for at se bunden :-).

Idag havde børnene og Lasse fri fra arbejde,børnehave og dagpleje, og morgenen startede med at jeg gik igang med at lave hjemmelavede ny bagte boller til morgenmaden, og mens de bagte, åbnede Merle endnu flere gaver.
Turen gik så til zoo efter morgenmaden hvor vi fik hygget indtil vi druknede i regn og hagl byger, og gnisten forsvandt ligesom lidt, da alle dyrene også søgte ly i deres stalde og vi blev enige om at i år ville vi prøve at købe årskort til zoo (og gratis entre ved 9 andre forlystelser), så vi kunne gå forholdsvis hurtigt igennem regnen og haven og komme hjem i tørvejr.
Det tror jeg nu ikke vi fortryder, fordi sidder nu med en god fornemmelse om at det skal vi nok få en masse glæde af at gøre en eftermiddag i weekenderne, sådan helt spontant når vejret tillader det :-).



Til kagen kan lige nævnes at den er lavet med bund af drømmekage - Skildpaddecreme - mudcake i midten - Jordbærmousse og sidst drømmekage på toppen. MUMS :-P.
Alt pynt er lavet "by my hand" af hjemmelavet gum paste og hjemmelavet fondant. (Du kan finde opskrifterne på gum paste og fondant under opskrifter i toppen af siden).





onsdag den 18. april 2012

Til himmelen og tilbage igen..

Ja ganske sandt...

Jeg lavede idag banan muffins med chokolade og valnødder som jeg har gået og haft lyst til noget tid nu. Jeg kan da kun fortryde jeg ikke har gjort det noget før, fordi det var da det bedste jeg længe har smagt, og kan klart anbefale dig at handle imorgen og gå igang straks :-D.

Opskriften finder du her
Ser det ikke godt ud?.

Glæder mig til vi skal have aftenskaffe, fordi jeg tror bestemt ikke de smager dårligere af lige at have samlet sig nogle timer, og er rigtig glad for vi får kaffe mange gange i løbet af dagen, fordi med kaffe følger der ofte (i vores hus ihvertfald) en lille mundgodte :-). (Må så tilstå at de 12 muffins har fået ben at gå på, eller de sidste 5 ryger når Lasse kommer ind :-) ).

Men jeg var ved at besvime af lækkersult tidligere på aftenen, fordi jeg var også ved at bage mudcake til mellembund på lørdagens kage når vi fejrer Merle's 2 års fødselsdag for familien. (Ingen billede, fordi den står med bunden i vejret og ser ikke særlig pæn ud sådan)
Så mangler jeg kun drømmekage bundene, men det bliver først imorgen, da denne dej ikke har samme behov for at samle sig i køleskabet nogle dage før den bliver smæske lækker :).

Nu er Lasse ude og svejse traileren hvor en vanger var knækket og jeg skal snart have trukket mig selv op til at sidde og nusse med pynten til kagen, men jeg arbejder åbenbart bedst i sidste øjeblik fordi jeg kan ikke beslutte mig helt før jeg ikke har mere tid til at rode rundt i ideer :).

Sjovt er det med det kage halløj her at Malthe er rimelig præcis om natten med hvornår han lige vil have et nat måltid, og alt kører normalt halvt sovende alle mand, men for tiden er jeg lys vågen og sidder og diskuterer inde i hovedet  med mig selv, at så kunne man... nej man kunne også.. Ja så gør jeg sådan... nåh ja man kunne også.. nej tilbage til første ide...
Jeg er ved at blive skør af kager/ideer og tanker, men nok på en god måde fordi jeg kan virkelig godt lide det. Jeg har bare så mange inspirationer og ting jeg gerne vil have prøvet af og lavet :).

Nå men kommer tid, kommer sted, er det ikke sådan man siger. Jeg er jo først næsten lige startet på denne hobby :-).

Husk nu opskriften... Den må du bare prøve :-).

søndag den 15. april 2012

Projekt drivhus skudt igang

Så gik vi idag igang med at grave ud til drivhus.


Vi havde planlagt at vi ville finde en gravemaskine til at gøre arbejdet nemt for os, da vi skal have pænt meget skrabet af, men blev altså for nærrige da vi jo har traktor med frontlæsser og bagsluf, så vi tænkte at en af metoderne da måtte kunne raspe det jord væk "gratis".

Vi startede først med at have traileren i brug, men nøj hvor var det simpelthen for bøvlet. Trailer og bil sad fast og pladsen er trang med traktoren deroppe, men det lykkedes da.

Det blev så middag og vi skulle ind og spise, men det var enormt svært at komme ud igen. Merle skulle sove middag, Malthe vågnede og Lasse skulle på genbrugspladsen med en masse affald.

Da Merle vågnede fik vi en hurtig lun bolle, og så gik vi igen ud for at komme videre. Men denne gang droppede vi traileren, og lod traktoren gøre det tunge arbejde. Fyldte skovl og kørte den istedet over hver gang. Det sparede os da for "meget lange arme" og faktisk også tid, så der skete virkelig fremskridt til aften.

Vi var meget heldige med den gamle traktor, fordi hydraulikken har det med at svigte lige som man er bedst igang med brugen af den, men den knoklede bare derud af idag. Skønt!.

Øv hvor er jeg ikke godt til sådan et projekt, fordi jeg vil helst igang med det der ligner med det samme, og syntes sådan noget her er fuldstændig uoverskueligt og man ikke kommer nogle vegne. Men Lasse er så god til at få vendt mine tanker til det færdige resultat med sådan nogle ting, og da vi slukkede ude for idag, ja så ligner det allerede lidt mere end første skovl :).
Glæder mig helt enormt til vi skal igang med huset, men mangler vinduer/glas, som ikke er lavet af guld som sælgerne af brugte vinduer/glas tror de er lavet af.

Bliver spændende og se hvad vi når deroppe imorgen :-).

søndag den 8. april 2012

En dag med familien

Sikke en dejlig dag det har været.
Vi startede morgenen ud med mine forældre og bror kom med morgenbrød, og vi fik hygget vældigt :-).

Næsten hver gang vi er sammen med mine forældre her hos os går der selvsving i ideer og snak om muligheder for forandringer og forbedringer på gården både inde og ude, og selvfølgelig gjorde den også idag. Nu er det et kæmpe vækst/drivhus/udestue vi vil have bygget for enden af vores gamle hønsegård.
For 3 år siden købte vi et 5 kvm stort drivhus, men det er jo alt alt for lille har jeg erfaret med 2, snart 3 børn der sidder og kigger i længsel på tomatplanterne og agurkerne og holder øje med hvornår de kan spises ;-).
(Morten tager dem både grønne, gule og meget sjældent nåede de at blive røde).

Nå men jeg sendte byggeherrene ud på et planlægningsmøde og lave indkøbsliste til projektet.


og fik jaget min mor ud for at hjælpe med inspiration til placering af og oprettelse af nye bede til en MASSE stauder jeg fik af dem sidste år, og som bare blev sat med hast i "ledig" jord, men det gik ud over min køkkenhave, som jeg så nu ikke kan komme i jorden på :-(.

Nøj hvor ville jeg ønske man kunne købe mere tid til dagene og flere dage til ugen med alle mine havebede, stor køkkenhave, kageprojekter, og vigtigst af alt tid med familien... Det er stramt at nå det hele, men vi må jo tage tingene som de kommer og måske prioritere lidt til og fra :-).

Det endte så med at ungerne ville med bedsterne hjem på mini ferie til imorgen eftermiddag hvor vi kører ud og henter dem til kaffetid og får hjemmebagte boller, og måske en lille påske cup cake hvis jeg kan nå det inden afgang ;-).

Nu står menuen på lækker chilisuppe og flutes til. Velbekomme :-)

lørdag den 7. april 2012

Min 4. kage (Lotus kage)

Der har været stille de sidste dage herinde, og det skyldes denne :-).


Lotus fylder idag 2 år, og der måtte en lækker "Mother fucker" kage til som min veninde bestilte
Pyha det var et projekt, men jeg elsker det virkelig så gør det meget gerne igen :-). (Chili har allerede en bestilling i vente :-).)

Jeg gik igang torsdag morgen og brugte alle vågne timer på at få ideer, tegne skitser, bygge en Lotus blomst (eller snarere 9 blev det vist til inden det lykkedes).
Blev færdig med det sidste pust sent igår aftes:





Går altså ærligt selv og er imponeret over at jeg kan præstere dette, eftersom det kun er min 4. kage af denne slags, og har aldrig været særlig kreativ i modeler verdenen osv. men hvor er det fedt, og jeg kan slet ikke stoppe igen.
Jeg vil mer mer mer...!.

Nå men Gitte, min veninde kom så og hentede kagen ved middagstid idag, men jeg fik hende lige "overtalt" til at jeg kørte med som holder og bærer af kagen.
Tror at alle der laver sådan et arbejde her har det bedst ved selv at leverer varen. Så kan man kun blive arrig på sig selv hvis det skulle gå galt ;).

Vi kørte så kagen hjem i sikkerhed på bordet, og Gitte trillede mig hjem igen og fik lige lidt fløde med retur. Vores KÆMPE købmand havde selvfølgelig ikke fløde til kakaoen, og det går da virkelig ikke uden varm kakao og flødeskum :-P.. Men så er det jo godt at kage-mutter her næsten altid har et lager.

Håber i får en fantastisk dejlig dag Familien Berg og at kagen smager jer :-*.


Tillykke med de 2 år til Lotus.

onsdag den 4. april 2012

Så er der snart påskeferie her også

Skal ind til Hjallerup efter en kage-bog og lige handle lidt idag, og tænkte at jeg lige ville bage en lille cupcake til Lasse og hans kollega som går alene på værkstedet denne tid af dagen i denne uge.
Det skal da lige fejres at der er påskeferie fra idag :-D.

Mini påskeliljer


Jeg glæder mig så meget til vores lille familie skal påske-hygge for vildt.
Hvad planerne er endnu ved vi ikke helt, men mon ikke vi nok skal få tiden til at gå med noget spændende :-).

Nu vil vi kører ind og se om ikke kagerne bringer glæde sådan en eftermiddag før fyraften og ferie :-).

Jordbær/banan muffins med jordbærfrosting

Rigtig god påske kære læsere :-)

tirsdag den 3. april 2012

Træt dag

Nøj hvor startede dagen "træt" ud. Har sovet det meste af dagen væk :-(. Men det var tiltrængt.


Da mand og børn kom hjem idag, måtte vi ud. Jeg havde alle døre og vinduer åbne da de kom, og kaninen måtte ud af huset nu, så han er flyttet i større forhold i stalden nu. Han lugter simpelthen så frygteligt for tiden, så ved ikke om det kan skyldes at han nu er kønsmoden?, lidt ala han katte, fordi det kom lige pludselig, og selv et helt rent bur kan han på 5 minutter få til at lugte som en uge gammelt.
Ut af min butik!!!... :-). Men ungerne syntes det var enormt hyggeligt at rede op til Ebbe derude :-).


Derefter måtte jeg op og kigge min køkkenhave, og se om urterne var på vej op. Mine rabarber er pænt knoldede og klar til lidt mere varme, så vi kan få de første små stænger smagsprøver, hvidløgene står også flot, og persillen viser små små tegn på liv sammen med jordbærene. Nøj hvor jeg glæder mig til at kan få fyldt min køkkenhave, og få de lækre sager på bordet :).


Åh hvor er det den skønneste tid efter en mørk og kold vinter, når jorden så småt bliver frodig og viser tegn på sommer, blomster, farver og ikke mindst spiselige sager :-).




Imorgen tror jeg at jeg vil på jagt efter en veiner til at præge mine fondant blomster med til min påskekage. Og så skal jeg have fat på en lille bakke med runde huller i (maler-bakke) som blomsterne kan ligge og tørre i, og få en rund form hvis du kan forestille dig hvad jeg mener.

mandag den 2. april 2012

Kage fra weekenden

Sikke en weekend...

Lørdag havde vi besøg af min veninde fra efterskolen Gitte og hendes mand og deres 2 små skønne piger. Startede egentlig med at blive pænt overrasket over at det er 13 år siden vi gik på efterskole, og jeg har desværre ikke set eller holdt kontakt med hende siden da, men bedre sent end aldrig, ik :).
Deres mindste pige er her fra marts, og hold nu fast hvor blev Malthe (2 mdr.) lige pludselig stor, trods de næsten nok vejer og måler det samme.
Merle og Augusta legede simpelthen så godt sammen da de nu tøede op, og det var en rigtig hyggelig dag, så nu glæder vi os rigtig meget til at skal vende snuden syd på og skal besøge dem, se bedriften og evt. ved lejlighed se om vi kan få kigget en Welsh pony som tilfældigvis står i samme by, og som vi har holdt lidt øje med til ungerne :). Lidt pudsigt, men Gitte kender så ejerne, så måske der kunne blive en lille tur ud af det også :).

Nå men jeg fik jo bikset en lille kage sammen, bestående af drømmekage-bunde med jordbær mousse og toblerone creme. Yummi den var go' :)



Min første figur - Er så glad for da vi søndag fik resterne at Merle sagde "mig - hest" fordi hun gerne ville have den og spise, fordi så ligner den da noget for selv børne øjne ;).



Er nu faktisk rimelig tilfreds med resultatet trods lidt ulige kanter i hestesko, og lidt andre små fejl, men det er kun min 2. kage jeg har under "skeen", og har aldrig før lavet figurer i hånden før.
Men det var SÅ sjovt og jeg kunne slet ikke stoppe igen, men fredag nat ca kl. 2400 ville jeg nu godt snart være færdig så vi kunne komme i seng. Men ville lige have kagen færdig så den kunne sætte sig til gæsterne lørdag.

Men Frøken Merle havde andre planer da hun igen fik falsk strubehoste, og så slemt at hun måtte svøbes i dynen og med ud i kulden en tur for at få kold inhalation. Var godt nok på vej til at kører afsted i hast med hende da hun hev noget kun efter vejret, men at komme ud og kigge på månen var hun noget betaget af og hun gik og sagde wauw! da hun fik en times tid oppe for at løsne lidt på den hals inden vi skulle op i varmekassen igen :).

Søndag var bare en afslapningsdag med max hygge i det lille hjem, lidt flytten rundt for at prøve på at blive færdige med vores nyindrettede rum.
Rom blev jo heller ikke bygget på en dag, så vi skal nok blive færdige engang :).

Idag fik jeg travet rundt i Hjallerup i over 2 timer, handlet ind til ugens mad, hentet baby-pakke, på apoteket og bare nyde det kolde solskinds vejr idag. Skønt at komme lidt ud og trille med barnevognen, som også lige måtte forbi min mand på værkstedet ved Hjallerup Motor Compagni og have luft i hjulene, da min kære mand har splittet vores egen luftpistol ved at den lå lige der hvor han skulle gå en dag det skulle gå lidt stærkt :/.

Nu er jeg igang med forberedelserne til en lille påskekage :).